Et ansigt dukker langsomt op fra et mørkt, næsten tåget billede. De anatomiske proportioner er bevidst forvrænget, hvilket giver portrættet noget ubegribelig og ubehageligt. Det lukkede blik og de uregelmæssige former forstærker følelsen af en, der trækker sig tilbage i sig selv. Dele af ansigtet ser ud til at opløse sig i mørket, hvilket får grænsen mellem genkendelighed og fremmedgørelse til at forsvinde.